Gå til hovedindhold

FCM-keeper returnerer til Silkeborg

FCM-keeper returnerer til Silkeborg

Af: Ritzau

FCM-målvogter Stephanie Andersen skifter efter denne sæson tilbage til Silkeborg-Voel KFUM i Primo Tours Ligaen.

Opholdet i FCM Håndbold har ikke ligefrem været en dans på roser for den 23-årige keeper Stephanie Andersen.

I de knap to sæsoner har arbejdet i den midtjyske mesterskabsklub været mere på skadesbænken end på håndboldbanen.

Men cheftræneren for Silkeborg, Jakob Andreasen, står klar med åbne arme og vil gøre alt for at få Stephanie Andersen tilbage på banen for alvor.

  • Vi vil meget gerne være med til at genstarte Stephanies karriere. Kommer hun på toppen, er hun en spændende spiller, for hun har trods alt været med omkring det danske udviklingslandshold, påpeger Silkeborg-chefen over for Midtjyllands Avis tirsdag.

Denne sæson har det været meget sparsomt med minutter for Stephanie Andersen, der har været ude med en korsbåndsskade.

Stine Bonde og Stephanie Andersen kommer derfor til at vogte buret i Silkeborg-Voel til den kommende sæson.

Inden Stephanie Andersen kom til FCM Håndbold i 2014, spillede hun for Silkeborg-Voel.

Andre gode nyheder