FCM-fløj turde ikke glæde sig for tidligt

Af: Ritzau
En stensikker 29-20-sejr blev søndag aften kørt hjem for FCM Håndbold over Viborg HK i den afgørende DM-semfinale, men fløjspiller Trine Østergaard nægtede at glæde sig for tidligt over finalepladsen.
FCMs tremålsforspring fra det første opgør for en uge siden, kom aldrig rigtigt i fare under søndagens afgørende semifinale, hvor de forsvarende mestre stort set styrede begivenhedernes gang fra start- til slutfløjt.
Til trods for at føringerne røg op både 15-9, 19-13 og 24-18, så turde Trine Østergaard ikke at glæde sig alt for tidligt i forhold til at tænke, at finalepladsen var i hus.
-
Man føler sig aldrig sikker før til allersidst, når slutfløjtet lyder. Det er klart, når der er 10 minutter igen, vi fører med fem og har tre mål i rygsækken, så føler man sig rimelig sikker, fortæller fløjspilleren til tv3sport.dk.
-
I sådanne kampe ved man, at det nemt kan gå rigtig hurtigt. Så man tør jo ikke glæde sig alt for tidligt, men jeg synes, vi spiller en rigtig god kamp, og vi presser Viborg rigtig meget.
FCM-fløjen er utrolig stolt og beæret over at stå i sin femte DM-finale med FCM Håndbold, der slog den evige rival fra Viborg HK ud i semifinalen med de samlede cifre 55-43 for øjnene af 2415 tilskuere på hjemmebane.
-
Det her betyder helt vildt meget for os alle sammen. Både for klubben men også for hele holdet. Det har været et mål lige fra sæsonstart at spille med om guldet, så det er vi selvfølgelig rigtig glade og stolte over, at vi skal igen i år, understreger hun.
-
Vi er så glade for den opbakning, vi får. Det er altid superfedt, at der er så mange, der har lyst til at komme og bakke os op, for tilskuerne spiller også en afgørende faktor i sådanne kampe.
Men undervejs i storsejren mod Viborg havde Trine Østergaard sit hyr med at passere landsholdskollegaen Rikke Poulsen i Viborg-målet, der modtaget stor ros fra FCM-profilen.
-
Sådan er det jo nogle gange. Jeg startede med at score og så rammer min næste bold begge stolper, som jo bare er stolpe ud. Så er der bare nogle skud, hvor jeg ikke er fokuseret nok.
-
Rikke er jo også en rigtig god målvogter, som også kender mig rigtig godt. Det er jo også en stor cadeau til hende, at hun er fokuseret i mine skud. Jeg tager ingen pynt fra hende, påpeger hun.
Spørgsmål: Hvad mener du om at møde Team Esbjerg i guldkampene igen?
- Esbjerg har endda bygget mere på i den her sæson, så det bliver rigtig spændende at se, hvordan kampene bliver. Jeg glæder mig helt vildt meget altså. Jeg har lyst til at spille i morgen, hvis det skulle være, slutter Trine Østergaard med et stort smil på læben.
Den 1. maj klokken 17.10 fløjtes den første DM-finale op i Ikast.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










