Esbjerg-træner dumper angrebet: Ikke godt nok

Af: Ritzau
17 mål plejer at være et ciffer, Team Esbjergs rammer efter en typisk første halvleg. Men i DM-finalen nåede vestjyderne ikke op på flere mål, hvilket cheftræner Lars Frederiksen langt fra er tilfreds med.
17 mål plejer at være et ciffer, Team Esbjergs rammer efter en typisk første halvleg. Men i DM-finalen nåede vestjyderne ikke op på flere mål, hvilket cheftræner Lars Frederiksen langt fra er tilfreds med.
Kvindeligaens suverænt mest scorende hold leverede sæsonens absolut dårligste præstation offensivt søndag eftermiddag i Ikast mod FCM Håndbold i 20-17-nederlaget i den første DM-finale.
Team Esbjerg, der i langt størstedelen af sæsonens kampe har rundet de 25 mål, kunne simpelthen ikke finde nøglerne til at få åbnet det kompakte midtjyske forsvar.
-
Nej, det er ikke godt nok. Vi er normalt et angrebshold, så det er heldigvis en ting, vi skal hjem og kigge på som en force i vores spil. Det glæder vi os først og fremmest til at se, om vi kan gøre bedre, fortæller Lars Frederiksen til tv3sport.dk.
-
Der bliver spillet en DM-finale, og der bliver lige givet ekstra kræfter i hver eneste forsvarsaktion -- både for os og Midtjylland. Det går så ud over angrebsspillet, og det er der, jeg ser den største forskel.
I de to gange 60 finaleminutter på torsdag skal Team Esbjerg hente tre mål på de forsvarende danske mestre, hvis guldet for anden sæson i træk ikke skal havne på den midtjyske hede.
Hvis der er noget, der kan få smilet tilbage på Lars Frederiksens kinder oven på en skidt angrebskamp, så er det at tænke på Blue Water Dokken, som bliver fyldt til allersidste sæde klokken 17.10 torsdag.
-
Nu kommer vi hjem i vores egen hal. Så jeg tror på, vi kommer med 120 kilometer i timen. Så må vi se, om vi kan ryste dem der.
-
Her kan nogle af forklaringerne også være, at vi var på udebane og måske var lidt nervøse.
-
Vi glæder os vanvittigt til kampen på torsdag. Det er der, vi skal have guldet hjem til Esbjerg. Vi kommer nok ikke så let til en 12 målssejr mod FCM, men vi tror på, at vi kan hente de 3-4 mål, slutter han.
Estavana Polman og Ulrika Toft Hansen delte Esbjergs topscorerværdighed med hver tre mål.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










