Esbjerg-chef: Afgørelsen kunne ikke være mere vanvittig

Pinslen og neglebideriet for de to mandskaber var langt fra slut efter den ordinære spilletid torsdag aften i Blue Water Dokken.

Da slutresultatet lød på nøjagtigt de samme 20-17-cifre som i den første finale, måtte DM-finalen tvinges ud i en straffekastafgørelse, hvor Team Esbjerg holdt hovederne koldest.

Måden vestjyderne i sidste ende kunne fatte hinanden i armene og juble over danmarksmesterskabet var bare for vild, påpeger Lars Frederiksen.

• Det kunne ikke være mere vanvittigt. Det ved vi godt, når det ender ud i straffekast. Når vi er derude, så handler det ikke om, hvem der er bedst længere. Så handler det om, hvem der har mest held, fortæller guldtræneren til tv3sport.dk.

• Jeg må bare sige, at det var de to hold, der fortjente at stå i en finale. To hold som er vanvittig lige. Nu tog FCM den sidste år, men i år var det heldigvis vores tur. Det havde været svært at bære, hvis vi to år i træk skulle tabe guldet i de sidste sekunder.

Afgørelsen med at skulle ud i straffekast i stedet for eksempelvis at gå ud i forlænget spillet mener Lars Frederiksen er helt fair og ganske fornuftig.

• Når der er spillet 2 X 60 minutter, og det så ender ud med det samme resultat, så kan man også sige, det er to hold, der er helt lige. Så er det også bare med at få det afgjort hurtigst muligt. Det har jeg det sådan set fint med.

• Jeg synes, det er fair nok, at hvis man ikke kan afgøre det over to kampe, så er det fint med straffe.

Pausestillingen lød på sølle 6-5 til Team Esbjerg, der sammen med FCM Håndbold til returkampen ikke formåede at lirke de to defensiver op.

Begge cheftræneren gravede ualmindelig dybt i værktøjskassen -- men redskaberne var væk.

• Det var begge hold, der var forkrampet i deres angreb. Så man må også sige, at det var to vanvittig gode forsvarshold, som har læst godt på lektien. Derfor gav det svære betingelser for angrebsspillerne.

• Vi fik løst op for det i anden halvleg, og kom ind med lidt mere energi og kraft. Det satte mere gang i kampen for begges vedkommende, slutter Lars Frederiksen.