Brasiliansk stjerne skyder vildt NFH-rygte til jorden

Af: Ritzau
De svirrende rygter om hvorvidt Nykøbing Falster lige nu har en flirt i luften med den brasilianske landsholdsstjerne Deonise Cavalerio, har intet på sig, understreger hovedpersonen selv.
I øjeblikket er den 33-årige brasilianske verdensmester helt og aldeles klubløs.
Hun valgte selv at bryde ud af kontrakten med den rumænske storklub CSM Bukarest, som hun i godt og vel halvandet år tørnede ud for.
Grundet gensidige uenigheder med klubbens ledelse og manglende lønudbetaling valgte brasilianeren at pakke sine ting og forlade storklubben, som har danske Line Jørgensen og Maria Fisker på kontrakt.
Efter den kommende VM-slutrunde skal Deonise Cavalerio så have fundet sig en ny arbejdsgiver.
Folketidende.dk kunne tidligere på ugen erfare, at kontraktforhandlingerne de to parter imellem var en realitet. Ifølge mediet så Nykøbing Falster Håndboldklub overordentlig gerne, at brasilianeren fra den 21. december altså tørner ud i den gule NFH-trøje.
Men ikke hvis man spørger den højrehåndede højre back. Hun understreger, at hun bestemt ikke har kontakt med nogen klubber om et eventuelt skifte.
- Jeg valgte at forlade Bukarest med øjeblikkelig virkning, så nu er jeg fri på markedet. Men jeg er overhovedet ikke i kontakt med nogen klubber om min fremtid, indleder én af Brasiliens mest rutinerede profiler til tv3sport.dk efter torsdagens samtræning med det polske landshold i Lyngby.
Visitkortet hos den 33-årige brasilianske verdensmester, Deonise Cavalero, fejler absolut ingenting.
Det ville indiskutabelt pynte ethvert mandskab rundt om i verden at kunne skrive brasilianerenes eftertragtede og profillerede navn på holdkortet.
Hvem der i sidste ende løber af sted med kontraktpapirerne fra den brasilianske verdensmester, vil bagspilleren ikke selv ønske at udtale sig yderligere om.
Hun kan blot bekræfte over for TV3 Sport, at hun ikke er i kontakt med Nykøbing Falster.
-
Jeg vil helst ikke tale om min fremtid nu og kommentere for meget på det, for jeg skal være fokuseret på den her VM-turnering, hvor vi skal forsøge at forsvare vores guldmedalje.
-
Der vil altid være mange, der snakker om mig og mine muligheder, og som prøver at sige en masse ting. Men efter verdensmesterskaberne her i Danmark ser vi, hvad der sker.
-
Jeg kan godt lide at være her i Danmark, hvor interessen for håndbold er rigtig stor. Men måske kommer jeg til en klub i Frankrig, Tyskland, Spanien eller her i Danmark, uddyber hun.
Så rygterne, mener du, er usande og urigtige?
_- _Ja, det er de. Jeg tror ikke på deres historie, afslutter Deonise Cavalerio kontant.
I sin efterhånden lange og gloværdige karriere har brasilianeren været en bred tur rundt omkring i det verdensberømte håndboldmiljø.
Hun har både spanske, brasilianske, østrigske, rumænske og franske ligakampe på samvittigheden, hvor hun har blandt andet af to omgange har spillet for Hypo Niederösterreich.
Den 180 centimeter høje bagspiller står noteret for mere end 140 brasilianske landskampe med over 300 mål til følge.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










