Gå til hovedindhold

Ajax taber første kamp i denne sæson

Ajax taber første kamp i denne sæson

Af: Ritzau

Ajax København mistede i weekenden sin titel som ubesejret i kvindernes 1. division

De har bare vundet og vundet og vundet.

Ingen har kunnet få skovlen under John 'Speedy' Larsens Ajax-tropper.

Men i weekenden rejste Vendsyssel Håndbold overraskende fra hovedstadsklubben med begge point i bagagen.

Til trods for en 14-13-pauseføring til hjemmeholdet hev de undertippede jyder en 26-29-sejr i land.

Selvom sæsonens første nederlag tikkede ind på Ajaxs konto, så er holdet stadig alene i spidsen i kvindernes 1. division med to point ned til Skanderborg Håndbold med 16 point.

Vendsyssel Håndbold rykkede op på en delt femteplads med 12 point.

Andre gode nyheder