20-årigt Ajax-talent vil til OL

Af: Ritzau
Unge Christina Wildbork, der til daglig tørner ud for 1. divisionsklubben Ajax København, har et stort mål i sigte: De Olympiske Lege i Rio de Janeiro til næste sommer.
Ambitiøs og ung. Det unge stortalent er så småt ved at komme tilbage i topform efter en korsbåndsskade i sidste sæson satte en stopper for håndboldudviklingen.
Men nu er Ajax-talentet så meget ovenpå, at hun har mulighederne for ikke bare at drømme. Men drømme rigtig stort.
- Jeg går med en masse tanker, for jeg vil en masse ting. Mit største ønske og mål er OL til næste år. Det er rigtig stort, og nogle vil sige, det er et urealistisk mål, men jeg går efter det, slår Christina Wildbork fast til overfor hbold.dk.
Inden de olympiske lege kastes i gang i sommeren 2016, så står Christina Wildbork overfor et svært valg. Hun skal inden så længe vælge om hun vil fortsætte med at spille i Ajax, eller om det er tid til at skifte klub.
-
Jeg har ikke besluttet mig endnu. Jeg kigger stadig rundt, og ser hvilke tilbud, der er. Selvfølgelig kunne det være essentielt for mig at komme op i ligaen og prøve nogle kræfter af, påpeger hun og uddyber:
-
Men det er ikke sikkert, at jeg ikke bliver i Ajax. Det kan være jeg har lyst til endnu en sæson. Men jeg føler mig også klar til at spille i ligaen, få nogle tæv og udvikle mig. Mit store ønske er også at komme op og spille i en liga, mener hun.
Lige nu går Wildbork og sonderer såvel det nationale- som internationale håndboldmarked. Der er både fordele og ulemper ved at vælge en udenlandsk klub, mener Wildbork.
-
Jeg tror, at skal jeg være essentielt til et OL, så skal jeg også spille ligabold til næste sæson, og bevise at jeg er med der. Jeg vil finde et sted, hvor jeg kan føle mig tryg, mener hun og uddyber:
-
Jeg spiller bedst, når jeg føler, jeg har en træner og et hold der står bag mig. Om det så bliver et år, hvor jeg bliver gemt lidt væk i skyggen af en stor profil i Danmark eller udlandet, det må tiden vise, afslutter hun.
Christina Wildbork har tidligere spillet i København Håndbold.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










