Gå til hovedindhold

VILDT: 99,8% så islandsk EM-triumf i stuerne

VILDT: 99,8% så islandsk EM-triumf i stuerne

Af: Web

Der er dømt fodboldfeber på den lille vulkanø, hvor 99,8% af de islandske TV-seere angiveligt havde tunet ind på opgøret mod England mandag aften.

Der var ikke meget som tydede på islandsk avancement, da Wayne Rooney bragte England foran fra straffesparkspletten efter bare fire minutters spil. Dog gik der ikke længe før både Ragnar Sigurdsson og Kolbeinn Sigthorsson havde vendt 0-1 til 2-1 - et resultat som bekendt stod ved magt efter 90 minutters spil.

Efterfølgende har den store kugleramme været fremme, og de nyeste tal viser, at hele 99,8% af de islandske TV-seere sad klistret til skærmen og overværede nationens hidtil største sportspræstation. Spørgsmålet er så, hvad de resterende personer havde prioriteret højere?

Derudover meldes godt 27.000 islændinge på plads i Frankrig, hvilket svarer til 8% af nationens befolkning.

Andre gode nyheder