
Af: Peter Schulz
Hvad det engelske fodboldhold mangler i kvalitet, besidder fansene i forhold til galgenhumor.
England led mandag aften et overraskende 1-2-nederlag til Island ved EM-slutrunden i Frankrig, og aviserne står i kø for at save de engelske spillere midt over for præstationen i Nice.
Men nogle engelske fans vælger at tackle skuffelsen - som de, indrømmet, er vant til - med humoren.
Det må man da i hvert fald håbe, at det er...
Man kan nemlig nu sætte sin digitale signatur på en online underskriftsindsamling, som har til formål at skaffe en omkamp (eller måske flere, hvis det er nødvendigt) mod Island for at sikre engelsk deltagelse i søndagens kvartinale mod Frankrig.
Underskriftsindsamlingen for en omkamp kommer i kølvandet på en mere medieomtalt underskriftsindsamling, der har bedt om en ny afstemning omkring Storbritanniens medlemskab af EU.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










