Gå til hovedindhold

Hvem skal i playoffs om de sidste fire pladser til EURO 2020?

Af: Peter Schulz

Alt er næsten klar til UEFA Nations League playoffs om de sidste fire billetter til EURO 2020 til sommer.

Wales sikrede sig med en 2-0-sejr over Ungarn den 20. og sidste EM-plads i kvalifikationsturneringen.

Dermed faldt de fleste brikker på plads i det meget komplicerede puslespil omkring UEFA Nations League-playoffs, hvor de sidste fire af i alt 24 sæt billetter skal uddeles.

Playoffs afvikles som semifinaler og finale på hvert af de fire niveauer i den oprindelige UEFA Nations League for de nationer, der endnu ikke har sikret sig kvalifikation til EURO 2020.

De spilles 26. marts og 31. marts næste år. 

Og når det kun er de fleste brikker, der er faldet på plads, så skyldes det, at UEFA skal have trukket lod om, hvem der skal i hvilket lag.

OVERSIGT:

Lag A: Island og tre af de følgende fire: Bulgarien, Israel, Ungarn, Rumænien
Lag B: Bosnien-Herzegovina, Slovakiet, Irland, Nordirland
Lag C: Skotland, Norge, Serbien og én af de følgende fire: Bulgarien, Israel, Ungarn, Rumænien
Lag D: Georgien, Nordmakedonien, Kosovo, Hviderusland

Ét hold fra hvert af de fire lag kommer med til EURO 2020.

Husk at du kan se TV3 SPORTs optaktsprogram om UEFA EURO 2020 på TV3+ og Viaplay onsdag aften kl. 20.00.

Du kan se lodtrækningen til selve slutrunden lørdag den 30. november på TV3+ og Viaplay.

Og til EURO 2020 kan du se samtlige kampe på Viaplay.

Andre gode nyheder