Gå til hovedindhold

Viborg dropper tidligere Brøndby-spiller

Viborg dropper tidligere Brøndby-spiller

Af: Ritzau

Oke Akpoveta får ingen kontrakt i Viborg i denne omgang

I den seneste uge har den tidligere Brøndby-angriber Oke Akpoveta trænet med hos Superliga-nedrykkerne fra Viborg i håbet om at tilspille sig en kontrakt.

Det er dog ikke lykkes for den nigerianske angriber.

  • Oke Akpoveta har leveret en fin indsats på træningsbanen hos os, men han har også andre muligheder på hånden, og det vil vi ikke stå i vejen for. Med tilgangen af Sebastian Andersen er vi endnu ikke afklarede med, om vi skal hente yderligere ind til offensiven, siger Viborgs nye sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.

Viborg-træner Auri Skarbalius har tidligere haft fornøjelsen af at træne Akpoveta i Brøndby, men har altså ikke vurderet, at samarbejdet skulle genoptages.

Andre gode nyheder