Gå til hovedindhold

Officielt: Horsens henter Brøndby-back

Officielt: Horsens henter Brøndby-back

Af: Ritzau

Horsens har samlet en lille koloni af tidligere Brøndby-spillere i form af Martin Retov, Morten Rasmussen og indtil denne sommer også Martin Spelmann.

Nu får Retov og Rasmussen selskab af endnu en eks-Brøndby-spiller, da Horsens netop har hentet Anders Randrup, hvis kontrakt med Brøndby udløb tidligere på sommeren.

  • Jeg ser skiftet som en gylden mulighed for at spille under en sympatisk træner, der har formået at få det bedste frem i sine spillere. AC Horsens har været positivt indstillet overfor mig og omvendt, og jeg tror på klubbens projekt om en hurtig tilbagevenden til Superligaen. Det virker til at være en utrolig solid klub med styr på tingene i alle sammenhænge, en god atmosfære og et fodboldhold i balance. Jeg kender allerede nogle af spillerne og det er nogle gode fyre, så jeg glæder mig bare til at komme i gang, siger Anders Randrup til Horsens' hjemmeside.

Randrups kontrakt løber i to år.

Andre gode nyheder