Valencia fik oprejsning mod Swansea

Af: Ritzau
Valencia tabte det første opgør til Michael Laudrup og Swansea hjemme på Mestalla, men i det omvendte opgør fik spanierne revanche med en 1-0-sejr.
Kampens enlige scoring stod Dani Parejo for efter små 20 minutters spil. Det resultat betyder, at Valencia inden sidste spillerunde har sikret sig sejren i pulje A.
Valencia står på 12 point, Swansea har otte, og Kuban Krasnodar har fem point inden sidste runde, hvor waliserne skal møde schweiziske St. Gallen, der ligger sidst med tre point indtil videre.
Stephan Andersen var på mål for Real Betis, der tabte 0-1 på udebane mod Olympique Lyon på et mål af Bafetimbi Gomis. Men spanierne er sikret videre deltagelse i turneringen, da Vitoria Guimaraes ikke samtidig kunne besejre NK Rijeka.
Lazio vandt 2-0 på udebane mod Legia Warszawa, og nu mangler kun førstepladsen i italienernes pulje at blive fordelt. Lazio møder Trabzonspor, der lige nu har to points forspring, i den sidste runde om små to uger.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










