Gå til hovedindhold

Laudrup vred over laserlys

Laudrup vred over laserlys

Af: Ritzau

Det er ikke sjældent, at man ser en fodboldspiller i Europa med en grøn plet svævende rundt i ansigtet, fordi en tilskuer synes, det er sjovt at pege en laserpen mod spilleren.

Det skete også i gårsdagens Europa League-playoff-kamp mellem Michael Laudrups Swansea og rumænske Petrolul Ploiesti, hvor walisernes tyske målmand Gerhard Tremmel var offeret.

Episoden gjorde Laudrup vred.

  • Det er noget, vi naturligvis ikke vil acceptere. Myndighederne er nødt til at gøre noget, hvadenten det er politiet eller UEFA, for det her er ikke det eneste stadion, det er sket på, siger Michael Laudrup ifølge South Wales Evening News.

Godt nok tabte Swansea 2-1 i Rumænien, men da Laudrups drenge havde vundet den første kamp med 5-1, er holdet alligevel klar til Europa League-lodtrækning senere i dag.

Andre gode nyheder