Laudrup har ondt af sine spillere efter 1-1 i Rusland

Af: Ritzau
Swansea kunne have sikret sig videre avancement fra gruppespillet i Europa League med en sejr mod Kuban Krasnodar her til aften, men indkasserede et mål i overtiden. Cheftræner Michael Laudrup var ikke skuffet over sine spillere, men havde i stedet ondt af dem.
-
Vi så skarpere ud end i sidste kamp mod Cardiff. Der var mange gode præstationer ude på banen, og derfor har jeg også ondt af mine spillere. Jeg føler med dem, fordi vi ikke vandt kampen, sagde Michael Laudrup til BBC efter kampen.
-
Vi fortjente at vinde denne kamp, især efter den indsats vi lagde for dagen i første halvleg. Og jeg har sagt til spillerne, at bliver vi ved med at spille sådan her, så kommer vi ikke i problemer, sagde Laudrup.
Michael Laudrup og Swansea kan sikre sig avancement ved at vinde næste EL-kamp hjemme mod Valancia. Kampen spilles i Wales.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










