Gå til hovedindhold

Tysk stjerne i skadeshelvede: Jeg ville give alle mine penge for at kunne spille fodbold igen!

Af: Web

Marco Reus er skadet for gud ved hvilken gang, og de mange skadesperioder tager hårdt på Dortmund-stjernen.

Efter endnu en skadespause har Marco Reus sigtekornet rettet mod spilletid for Dortmund, selvom der fortsat kan være lang tid til et comeback.

Reus måtte forlade banen i pausen af den tyske pokalfinale i maj 2017, og siden da har han ikke trådt på banen til en kamp. Som så mange gange tidligere i den 28-årige spillers karriere er det knæet, der driller.

Men stod det til den tyske stjerne selv, var det klaret nu, for han er villig til at give hvad som helst for at blive fri af sine knæproblemer.

Det siger han i et nyt interview med herremagasinet GQ.

-Vi topspillere tjener masser af penge, og i bytte bliver vi delvist nødt til at acceptere høj pris, når det gælder vores helbred, siger Marco Reus til GQ og tilføjer:

-Jeg ville give det hele væk, hvis det betød, at jeg blev rask, så jeg kunne udføre mit arbejde. Altsammen for det, jeg elsker: at spille fodbold!

Heldigvis for Reus og Dortmund har holdet klart sig ganske uden tyskeren, siden Bundesligaen begyndte

Andre gode nyheder