Gå til hovedindhold

Sagaen afsluttes: Klub bekræfter Barca-forhandlinger

Af: Web

Sagaen om Dembele har snart nået sin ende. Dortmund bekræfter, at en transfer vedrørende Dembele er på vej.

Barcelona har haft sine besværligheder med at finde en erstatning for brasilianske Neymar. Nu ser det dog endelig ud til at den catalanske storklub har haft held med at blive enige med Dortmund omkring en handel om Ousmane Dembele.

Det skriver GOAL.com, som har snakket med Dortmund-chefen Hans Joachim Watzke, der bekræfter, at en handel der sender Dembele fra Dortmund til Barcelona er på trapperne.

Handelen er dog ikke helt i orden endnu, der det forlyder, at der stadig forhandles om en endegyldig pris på det franske stortalent. Eftersigende kræver Dortmund 1,1 milliarder kroner for franskmanden. Watzke bekræfter dog, at en handel er på vej.

Dermed ser det ud til at en af sommerens helt store transfer-sagaen snart har nået sin ende.   

_Se prøver på Dembeles vanvittige hurtighed i videoen over artiklen. _

Andre gode nyheder