Tre spillere har lavet 70 procent af topholdets 34 mål
Der er kun én spiller fra Gjensidige Kvindeliga i den trup på 23, den svenske cheftræner Andrée Jeglertz har udtaget til venskabskampen mod Island 2. december i Spanien.
Af Frits Ahlstrøm
Det er den 29-årige keeper Amanda Brunholt fra FC Nordsjælland.
Hun kan ses i aktion på 14. og sidste spilledag i grundserien på søndag, hvor programmet er:
14:00 FC Nordsjælland – AGF
14:00 HB Køge – B.93
14:00 OB Q – Fortuna Hjørring
14:00 Kolding IF – Brøndby IF
Seks klubber har allerede kvalificeret sig til slutspillet om mesterskab, medaljer og to pladser i UEFA Women’s Champions League: Fortuna Hjørring (med foreløbigt 33 point), FC Nordsjælland (30), Brøndby IF (24), OB Q (18), HB Køge (14) og AGF (13).
De tager deres point med til slutspillet, hvorimod B.93 og Kolding IF i bunden af tabellen starter med 0 i kvalifikationsspillet ligesom de fire fra 1. division: FC Midtjylland, FC Thy-Thisted Q, ASA Aarhus og Næstved HG om to oprykningspladser til den bedste række.
To spillere, Anastasiya Pobegaylo og Nanna Christiansen, forbedrede på 13. spilledag med hver to mål deres placering på topscorerlisten:
Alma Aagaard (FC Nordsjælland) 10
Joy Omewa (Fortuna Hjørring) 9
Anastasiya Pobegaylo (Fortuna Hjørring) 9
Emilía Ásgeirsdottir (FC Nordsjælland) 7
Nanna Christiansen (Brøndby IF) 7
Olivia Garcia (HB Køge) 6
Ashley Riefner (Fortuna Hjørring) 5
Dajan Hashemi (Brøndby IF) 5
Anna Krog (OB Q) 5
Joy Omewa fra Nigeria, Anastasiya Pobegaylo fra Belarus og Ashley Riefner fra USA har altså lavet lidt mere end 70 procent af de 34 mål, Fortuna Hjørring har præsteret.
De 23 spillere i den danske trup til testkampen mod Island i Pinatar Football Center i Murcia mandag 2. december klokken 18:00 er:
Keepere: Amanda Brunholt (FC Nordsjælland), Kathrine Larsen (Malmö FF), Maja Bay Østergaard (Växjö DFF).
Forsvarsspillere: Emma Færge (ACF Fiorentina), Frederikke Thøgersen (AS Roma), Isabella Obaze (Portland Thorns), Janni Thomsen (Vålerenga IF), Katrine Veje (Crystal Palace FC), Sanne Troelsgaard (AS Roma), Sara Holmgaard (Everton FC), Sara Thrige (PSV Eindhoven), Sofie Svava (Olympique Lyonnais), Stine Ballisager (Kansas City Current).
Midtbanespillere: Emma Snerle (ACF Fiorentina), Jóhanna Fossdalsa (BK Häcken), Josefine Hasbo (Havard University), Kathrine Kühl (Arsenal FC), Sofie Bredgaard (ACF Fiorentina).
Angribere: Amalie Vangsgaard (Juventus FC), Cornelia Kramer (Bayer 04 Leverkusen), Mille Gejl (Crystal Palace FC), Pernille Harder (FC Bayern München), Signe Bruun (Real Madrid CF).
Amanda Brunholt er den eneste, som endnu ikke er noteret for en A-landskamp, hvorimod tre spillere har opnået et trecifret antal: Sanne Troelsgaard (191), Katrine Veje (162) og Pernille Harder (155).
Følgende nationer er klar til EM-slutrunden i Schweiz fra 2. til 27. juli næste år:
Schweiz (som værtsnation), Italien, Holland, Spanien, Danmark, Frankrig, England, Tyskland og Island.
De resterende syv findes i disse playoffs 28./29. november og 3. december:
Portugal – Tjekkiet
Skotland – Finland
Ukraine – Belgien
Wales – Irland
Polen – Østrig
Nordirland – Norge
Serbien – Sverige
Lodtrækningen til de fire puljer i slutrunden foretages 16. december i Lausanne.










