Gå til hovedindhold

Ukrainere vælger Hjørring som hjemmebane – mod Fortuna

Ukrainere vælger Hjørring som hjemmebane – mod Fortuna
Den 23-årige svenske forsvarsspiller Tilde Johansson scorede for Fortuna i 6-1 sejren i Kolding. Foto: Fortuna Hjørring

Af: Frits Ahlstrøm

Tre danske klubber er med, når der i denne uge tages hul på 2. runde i UEFA Women’s Europa Cup.

Af Frits Ahlstrøm

FC Nordsjælland spiller mod FK Gintra, beliggende i det nordlige Litauen med omkring 120.000 indbyggere, mens HB Køge og Fortuna Hjørring møder henholdsvis Glasgow City og ukrainske FC Vorskla Poltava.

Der er tale om dobbelt-opgør:

Tirsdag 7. oktober
17:00 FK Gintra – FC Nordsjælland

Onsdag 8. oktober
18:00 Fortuna Hjørring – FC Vorskla Poltava
18:30 HB Køge – Glasgow City FC

Onsdag 15. oktober
18:00 Fortuna Hjørring – FC Vorskla Poltava
18:00 FC Nordsjælland – FK Gintra
20:35 Glasgow City FC – HB Køge

På grund af den russiske invasion og krigsførelse i Ukraine må FC Vorskla Poltava spille alle sine europæiske kampe i udlandet.

-Ukrainerne kontaktede os og foreslog, at begge opgør med tilladelse fra UEFA afvikles på Nord Energi Arena, fortæller Bob Andersen, administrationschef i Fortuna, til Viaplay. Vi har indgået en aftale, som både sportsligt og økonomisk glæder dem. De er i en halv snes dage indlogeret på Dana Cup Akademi og kan naturligvis anvende alle vores træningsfaciliteter.

Indimellem de europæiske kampe spilles 9. runde i den hjemlige A-Liga:

Lørdag 11. oktober
13:00 OB Q – HB Køge
13:00 FC Midtjylland – FC Nordsjælland
15:00 Fortuna Hjørring – Brøndby IF

Tirsdag 14. oktober
19:00 AGF – Kolding IF

I 8. runde blev resultaterne:

Kolding IF – Fortuna Hjørring 1-6
Brøndby IF – FC Nordsjælland 0-0
HB Køge – AGF 2-0
FC Midtjylland – OB Q 0-3

HB Køge topper tabellen med 21 point foran Fortuna med 18, Brøndby IF med 13, FC Nordsjælland med 12, AGF med 9, Kolding IF med 8, OB Q med 4 og FC Midtjylland med 3 point.

37-årige Nadia Nadim, som HB Køge hentede i svenske Hammarby Fotboll i sommer, lavede begge mål i 2-0 sejren over AGF og er nu nummer 3 på topscorerlisten i A-Ligaen:

Joy Omewa (Fortuna) 7
Mai Bøge Wendicke (Kolding IF) 6
Nadia Nadim (HB Køge) 5
Flora Højer (FC Nordsjælland) 4
Mille Gejl (HB Køge) 4
Mathilde Rasmussen (Brøndby IF) 3
Anna Walter (FC Nordsjælland) 3

Nadia Nadim har præsteret 38 mål i 108 A-landskampe.

Andre gode nyheder