Gå til hovedindhold

Dansk klub kæmper for at beholde sin topscorer

Dansk klub kæmper for at beholde sin topscorer
Ashley Riefner og Joy Omewa, de to målskytter, fejrer Fortuna Hjørrings 2-1 sejr over HB Køge. Foto: Bente Poder / Fortuna Hjørring

Af: Frits Ahlstrøm

HB Køge er på 1. pladsen, når slutspillet i A-Ligaen om mesterskab og medaljer indledes i det nye år.

Men forspringet til Fortuna Hjørring blev reduceret til 3 point på sidste spilledag i grundserien.

Fortuna Hjørring er forsvarende mester, mens HB Køge triumferede i de foregående tre sæsoner.

Lene Terp, cheftræneren i Fortuna Hjørring, indledte kampen mod HB Køge med flere nøglespillere på bænken.

 -Vi har haft et anstrengende program i efteråret, forklarede Lene Terp og hentydede blandt andet til, at Fortuna nogle dage forinden havde sat en samlet 3-0 føring over styr i returkampen mod islandske Breidablik i UEFA Europa Women’s Cup.

I pausen ved stillingen 0-0 sendte Lene Terp tre spillere fra bænken til banen. To af dem, nigerianske Joy Omewa og amerikanske Ashley Riefner, scorede begge; dog først efter at angolanske Flora Marta Lacho havde bragt HB Køge på 1-0.

HB Køge har tabt to kampe i grundspillet; begge til Fortuna Hjørring.

Stillingen efter 14 runder:

At det er fysisk krævende at spille i både A-Ligaen og Europa, måtte FC Nordsjælland konstatere. Men klubben kan glæde sig over med en samlet sejr på 5-0 mod ŽNK Mura fra Slovenien at have kvalificeret sig til 1/8-finalerne i den europæiske turnering, hvor modstanderen i kvartfinalerne bliver Eintracht Frankfurt.

Topscorere

2025 har været opmuntrende for 21-årige Anna Walter med debut på A-landsholdet og europæisk succes; kulminerende med at blive kåret som Årets Talent.

Måske kampen mod HB Køge var den sidste for Joy Omewa for Fortuna Hjørring. Hendes kontrakt med den nordjyske klub udløber nu, men der forhandles om at få den forlænget.

ASA Aarhus vandt grundspillet i B-Ligaen foran FC København:

  De fire bedst placerede deltager sammen med FC Midtjylland og OB Q i kvalifikationsspillet, hvor de fire bedste rykker op i den bedste række i næste sæson, eftersom A-Ligaen udvides fra 8 til 10 klubber som et led i den nye struktur, der har til hensigt at skabe bedre rammer for udvikling, øge konkurrencen og styrke sammenhængen – ultimativt med fokus på og ønsket om at løfte dansk kvindefodbold for klubhold yderligere.

Andre gode nyheder