Spurs, Liverpool og Arsenal på jagt efter 17-årigt Aston Villa-wonderkid

Af: Peter Schulz
En trio af storklubber jagter 17-årig wing fra Aston Villa.
17-årige Andre Green har gjort det så godt for Aston Villas reserver, at han nu følges tæt af en stribe af de største klubber i England.
Således er både Tottenham, Arsenal og Liverpool i kamp om den unge engelske kantspiller, rapporterer Hertfordshire Mercury.
Andre Green brød igennem på Aston Villas U21-mandskab allerede som 15-årig og fik i sidste sæson debut i Premier League mod netop Tottenham.
Det var et øjeblik, som Andre Green kaldte det bedste øjeblik i sit liv.
Indtil videre er det blevet til to førsteholdskampe for Aston Villa, som i den kommende sæson spiller i Englands næstbedste række.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










