Gå til hovedindhold

SÅDAN! Villa-helt på vej tilbage efter leukæmi-helvede

SÅDAN! Villa-helt på vej tilbage efter leukæmi-helvede

Af: Web

Den tidligere Aston Villa-anfører Stiliyan Petrov, der i 2012 blev ramt af leukæmi, er på vej tilbage til Aston Villas førstehold.

I 2012 ramte lynet.

Den bulgarske landsholdsspiller Stiliyan Petrov blev diagnosticeret med leukæmi, og dermed måtte han stoppe med at spille for Aston Villa for i stedet at gå i behandling.

Heldigvis er den tidligere Villa-anfører kommet ovenpå igen, og nu har Aston Villas træner Roberto Di Matteo tilbudt Petrov at træne med i førsteholdstruppen, skriver flere britiske medier.

Hvis bulgareren viser sig at være i god nok fysisk form, er der nemlig mulighed for en tilbagevenden til professsionel fodbold - selvfølgelig i Aston Villa.

Klubben holder nemlig godt øje med Petrov med henblik på underskrive en ny kontrakt med den 36-årige bulgarer.

Petrov er sågar inviteret med på træningsophold i Østrig, hvor han altså kan få mulighed for at spille sin første kamp for Aston Villa siden 2012.

Petrov kom til klubben fra Celtic i 2006 og blev indlemmet i Villas Hall og Fame for tre år siden.

Andre gode nyheder