Aston Villa skal have ny anfører efter skandale

Af: Ritzau
Gabriel Agbonlahor har valgt at træde tilbage som anfører for fodboldklubben Aston Villa, der rykker ud af Premier League efter denne sæson.
Angriberen er to gange inden for den seneste måned blevet suspenderet af klubben, blandt andet fordi han efter klubbens mening har haft lidt for travlt med at feste under klubbens nedtur.
Derfor udstyrede klubben ham torsdag med en bøde, hvis størrelse ikke er offentligt kendt.
Gabriel Agbonlahor, der er et produkt af Aston Villas ungdomssystem, har spillet en af sin karrieres dårligste sæsoner.
Indtil videre er det blevet til blot et enkelt mål i 18 kampe for traditionsklubben i sæsonen.
HUSK at du kan se masser af Premier League-fodbold på TV3+, TV3 SPORT 2 og Viaplay i den kommende weekend. KLIK HER for at gå direkte til Viaplay Sport-menuen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









