Gå til hovedindhold

Ny ejer vil have Aston Villa i top-tre i verden

Ny ejer vil have Aston Villa i top-tre i verden

Af: Ritzau

Man kan ikke sige, at den nye ejer af Aston Villa savner ambitioner.

Randy Lerner har i denne uge solgt sine aktier i den engelske fodboldklub Aston Villa for £65m.

Og selv om det sker umiddelbart efter en helt elendig sæson, der førte til nedrykning fra Premier League, er ambitionsniveauet under den nye ejer, Dr Tony Xia, højt.

Meget højt.

  • Min ambition er at bringe Villa til top-seks inden for fem år, og jeg håber, at klubben kan komme i top-tre i verden - selv de mest kendte i verden - inden for 10 år, siger Dr Tony Xia til Guardian.

  • Førsteprioritet er at skaffe oprykning. Jeg kan mærke masser af pres. Jeg tror, at mange Villa-fans er ivrige efter at komme tilbage til Premier League, så det kommende år bliver meget svært for mig. Jeg håber, vi kan gøre det, siger Tony Xia desuden.

Aston Villa sluttede den netop overståede sæson med sølle 17 point.

Andre gode nyheder