Louis van Gaal har ligesom Pep Guardiola en særlig filosofi om hvordan fodbold skal spilles.
Af Frits Ahlstrøm
Men når det gælder tilværelsen i almindelighed, kalder han en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Så det undrer ikke, at den 71-årige cheftræner for det hollandske landshold ved enhver lejlighed uden omsvøb har kritiseret FIFA for at have tildelt Qatar VM-slutrunden; og fortsat gør det.
-Vi tager til Qatar for at vinde verdensmesterskabet, udtalte Louis van Gaal til tv3sport.dk og Viaplay for nogle dage siden inden afrejsen. Men for mig og mine spillere drejer deltagelsen sig om andet end fodbold.
-Vi har fulgt udviklingen i Qatar tæt det det seneste halvandet år og talrige gange protesteret mod de brud på menneskerettighederne, som migrant-arbejderne i landet blevet udsat for, tilføjer Louis van Gaal. Vore spillere har optrådt i T-shirts med påskriften ’Football Supports Change’ – et initiativ, såvel det belgiske som det danske landshold tog op – og vi lancerede det regnbuefarvede One Love anførerbind.
I bestræbelserne på yderligere at forbedre forholdene for migrant-arbejderne inviterede Det hollandske Fodbold Forbund (KNVB) 20 af dem til torsdagens træning – til orientering for FIFA.
-Vi ved, de fleste af dem har været med til at bygge de stadionanlæg, der benyttes til slutrunden, og vi glæder os til at se dem, lød det fra Louis van Gaal, som ikke ville gå i detaljer med hvad, der skulle ske udover, at han og spillerne ville tale med dem.
Måske de har fået en hollandsk landsholdstrøje og en billet til en af kampene.
Holland er i pulje med Qatar, Ecuador og Senegal og spiller sin kamp første på søndag mod Senegal.
Louis van Gaal, den yngste i en katolsk opdraget børneflok på ni, mistede sin far, da han var 11 år. I 1969 – inden han indledte sin 15-år lange karriere som spiller i AFC Ajax, Royal Antwerp FC, SC Telstar, Sparta Rotterdam og AZ Alkmaar – blev han gift med Fernanda Obbes. De fik to døtre, Brenda og Renate.
Fernanda Obbes døde af kræft i leveren i 1994, året før Louis van Gaal førte ACF Ajax til en 1-0 sejr over AC Milan i UEFA Champions League-finalen i Wien. Uanset hvor i Holland klubben spillede i den periode, gjorde modstandernes fans Louis van Gaal opmærksom på tragedien med hånlige tilråb.
Louis van Gaal mødte senere sin nuværende hustru Truus, som han blev gift med i 2008, og som har været en enorm støtte for ham.
Louis fortalte mig sidste år, at han havde pådraget sig prostata cancer – i al fortrolighed. Men jeg kan røbe det nu, eftersom han har meddelt offentligt, at han responderede så positivt på sine behandlinger, at han er blevet erklæret for rask.
Under forhandlingsforløbet medvirkede han til optagelserne til en to-timer lang TV-dokumentar ’The Man behind the Legend’, som havde premiere i april.
Louis van Gaal, der som træner har opnået talrige individuelle hæderspriser og triumfer med AFC Ajax, Barcelona, FC Bayern München, AZ Alkmaar og Manchester United FC, har i tre perioder været ansvarlig for det hollandske landshold; i 2000-01, 2012-14 og nu for tredje gang siden 4. august 2021.
I de foreløbig 51 landskampe med ham som chefen er det blevet til 38 sejre, 17 uafgjorte og 4 nederlag. I sin nuværende periode med 15 kampe er han noteret for 11 sejre og 4 uafgjorte.
Louis van Gaal’s største bedrift med det hollandske landshold var i VM-slutrunden i Brasilien i 2014. Dengang var det tilladt at udskifte tre spillere i en kamp.
I kvartfinalen mod Costa Rica gemte Louis van Gaal sin tredje udskiftning til få minutter før afslutningen på den forlængede spilletid, hvor han ved stillingen 0-0 erstattede sin 1. målmand Jasper Cillessen med Tim Krull, der ikke havde spillet et eneste minut i de foregående fire kampe.
Tim Krul reddede to straffespark, og Holland kvalificerede sig til semifinalerne, hvor det blev 0-0 efter 120 minutters spil mod Argentina og dernæst 2-4 i straffesparkskonkurrencen.
Holland kom hjem med bronzemedaljer efter en sejr på 3-0 over Brasilien i kampen om 3. pladsen.
I sine i alt 929 kampe som træner for klub-og landshold på højeste niveau har Louis van Gaal vundet 563 gange, spillet uafgjort 185 gange og tabte 178 gange.











