Selv om Danmark er ude, så er der stadig masser af spænding tilbage ved kvindernes VM, hvor det nu gælder kvartfinalerne.
Efter storsejren på hele 5-1 over Schweiz i ottendedelsfinalen åbner Spanien kvartfinalerne, hvor de natten mellem torsdag og fredag brager sammen med Holland på Sky Stadium i Wellington.
Fredag formiddag venter endnu et opgør, for her skal vores skandinaviske venner fra Sverige i aktion, når Eden Park i Auckland lægger græs til deres kvartfinale mod Japan.
Danmark tabte som bekendt til Australien i ottendedelsfinalen, og lørdag morgen bliver det interessant at se om hjemmebane-heltene kan fortsætte VM-eventyret, når de tørner sammen med Frankrig.
Colombia har overrasket i slutrunden så langt, og senere lørdag står de i nationens første kvartfinale, hvor de skal op mod mægtige England på Olympic Stadium i Sydney.
Herunder kan du se, hvordan vi sender fra kvartfinalerne.
Spanien-Holland på Viaplay og TV3 SPORT natten mellem torsdag og fredag fra kl. 02.50.
Japan-Sverige på Viaplay og TV3+ fra fredag kl.09.20.
Australien-Frankrig på Viaplay og TV3+ fra lørdag kl. 08.30.
England-Colombia på Viaplay og TV3+ fra lørdag kl. 12.25.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk









