Gå til hovedindhold

Hvilsom til lægetjek i Tyskland

Hvilsom til lægetjek i Tyskland

Af: Ritzau

Meget tyder på, at endnu et dansk talent er at finde i Tyskland i næste sæson.

Det er ikke mange dage siden, at Hobro-topscoreren Mads Hvilsom fortalte, at han ikke regenede med at skulle forlade sidste sæsons store overraskelse i ALKA Superligaen.

Men som han også fik nævnt, så kan det en gang imellem gå hurtigt i fodboldens verden, og det må også være tilfældet her, for i øjeblikket befinder talentet sig i Tyskland, hvor han gennemgår lægetjek i klubben Eintracht Braunschweig. Det skriver BT.

  • Han er taget til Tyskland for at forhandle med en klub, som jeg ikke ønsker at nævne navnet på, udtaler Hobro IKs presse- og kommunikationschef Ole Kirchert Christensen til det danske medie.

Mads Hvilsom har længe været rygtet til Eintracht Braunschweig, hvor han er nævnt som afløser for en anden tidligere Hobro-spiller, Emil Berggreen, der er rygtet til Hamborg.

BT vurderer, at Eintracht Braunschweig skal betale 500.000 euro, svarende til godt 3,7 millioner danske kroner, for den unge angriber.

Andre gode nyheder