Avis: Så meget scorer FCK på Delaney-salget
Werder Bremens mulige salg at Thomas Delaney kommer til at skæppe godt i kassen hos FC København.
Tidligere på dagen forlod Thomas Delaney den danske landsholdslejr i Helsingør for at flyve til Dortmund for at få skiftet fra Werder Bremen til Borussia Dortmund endeligt på plads.
I den forbindelse har det været fremme, at Borussia Dortmund skal betale Werder Bremen omkring 150 millioner kroner for Delaney, og den handel kommer til at skæppe godt i kassen hos midtbanespillerens tidligere klub FC København.
Således skriver Ekstra Bladet, at FC København står til at stryge 10 procent af salgsummen – fratrukket de 15 millioner, som københavnerne selv indkasserede ved at sælge Delaney til Werder Bremen.
Dermed vil FC København kunne score 13,5 millioner kroner i videresalg, hvis Delaneys klubskifte til Borussia Dortmund falder endeligt på plads.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










