Gå til hovedindhold

Medie: Han skal afløse Rønnow i BIF – Pris 5 mio. kroner

Af: Christian Nielsen

Hoffenheim-målmanden Marvin Schwäbe bliver nu meldt tæt på Brøndby.

I Brøndby er man på jagt efter en erstatning for Frederik Rønnow, der denne sommer drager til Eintracht Frankfurt, og nu er vestegnsklubben muligvis tæt på at have fundet deres mand.

I hvert fald skriver tyske Bild, at Hoffenheims reservemålmand Marvin Schwäbe er tæt på et skifte til Brøndby, og at man på den københavnske vestegn skal betale et transferbeløb på omkring 5,2 millioner kroner for den 23-årige tysker.

Schwäbe har været på kontrakt hos Hoffenheim siden 2015, men undervejs har han været udlejet til først VfL Osnabrück og siden Dynamo Dresden.

Hvis aftalen bliver en realitet, kommer Marvin Schwäbe til at kæmpe med Benjamin Bellot om pladsen som førstemålmand i Brøndby.

Hvem skal op i La Liga? Se playoff-semifinalen mellem Real Valladolid og Sporting Gijón direkte på TV3 MAX og Viaplay fra i aften kl. 20.25.

Andre gode nyheder