Gå til hovedindhold

Frank Arnesen henter Robin Olsen til PAOK

Frank Arnesen henter Robin Olsen til PAOK

Af: Ritzau

Målmanden Robin Olsen skifter fra Malmö FF til den græske fodboldklub PAOK, hvor Frank Arnesen er sportsdirektør.

Frank Arnesen har sat sit første stempel på det PAOK-mandskab, hvor han for nylig blev ansat som sportsdirektør.

Onsdag skriver PAOK på sin hjemmeside, at den græske fodboldklub har sikret sig købsrettighederne til den dansk-svenske målmand Robin Olsen fra Malmö FF.

Endnu mangler Robin Olsen at bestå det obligatoriske lægetjek, og han skal også blive enig med PAOK om de personlige vilkår.

I sidste sæson imponerede Robin Olsen med flere gode præstationer i Champions League for den svenske fodboldklub Malmö FF mod blandt andre Juventus.

I 2015 spillede 25-årige Robin Olsen to landskampe for Sverige. Han havde mulighed for at vælge at spille for Danmark, men det endte med at blive Sverige.

Andre gode nyheder