Gå til hovedindhold

Danskerbrag afblæst af kanonslag og hjørneflag-kast

Danskerbrag afblæst af kanonslag og hjørneflag-kast

Af: Ritzau

Kampen mellem IFK Göteborg og Malmø FF blev afbrudt, da hjemmeholdets fans kastede et kanonslag efter Tobias Sana.

Der var fløjtet op til danskerbrag i Allsvenskan, da IFK Göteborg onsdag tog imod Malmø FF. Hjemmeholdet havde sine tre danske spillere med fra start i form af Mads Albæk, Søren Rieks og Jakob Ankersen, og de stod overfor Anders Christiansen, som Allan Kuhn havde valgt til sin Malmø-opstilling.

Men kampen vil blive husket for noget helt andet. Et kvarter før tid opstod der dramatik, da IFK Göteborg-fansene kastede et kanonslag efter Tobias Sana, som løb og varmede op langs sidelinjen.

Den tidligere Ajax-spiller kvitterede med at tage fat i hjørneflaget og kaste det ud mod hjemmeholdets fans.

[twitter id='725392176583155712'][/twitter]

Balladen førte til, at de to mandskaber blev sendt i omklædningsrummet, hvorefter det blev meddelt, at kampen ikke ville blive spillet færdigt. Hvad der nu skal ske vides ikke.

Andre gode nyheder