Gå til hovedindhold

Kuhn kun tredjevalg - danskere sagde nej

Kuhn kun tredjevalg - danskere sagde nej

Af: Ritzau

Allan Kuhn er ny cheftræner hos svenske Malmö FF, men svensk medie rapporterer, at to andre danskere takkede nej.

Det blev en dansker, der kom til at efterfølge Åge Hareide som cheftræner for svenske Malmö FF.

Men spekulationer havde i den foregående periode sendt andre navne og ikke Allan Kuhn til den svenske storklub.

Nu rapporterer svenske fotbollskanalen, at Allan Kuhn var tredjevalg hos Malmö FF, der allerede havde spurgt - og fået nej tak - fra to andre danske toptrænere.

Ifølge websitet stod Kasper Hjulmand øverst på ønskelisten hos Malmö FF, men han takkede nej og valgte i stedet at vende tilbage til hjerteklubben FC Nordsjælland.

Også Morten Wieghorst, som i begyndelsen af december blev fyret som træner i AGF, fik tilbud om at tage over efter Åge Hareide i det svenske.

Men også han takkede angiveligt nej tak til stillingen i den svenske klub.

Andre gode nyheder