Gå til hovedindhold

Bonys skifte til City bekræftet - men ikke af klubberne

Bonys skifte til City bekræftet - men ikke af klubberne

Af: Ritzau

Det ivorianske fodboldforbund meddeler, at Wilfried Bony skifter fra Swansea til Manchester City.

Stjerneangriberen Wilfried Bony skifter fra Swansea til Manchester City.

Rygterne om skiftet har været tiltagende i den seneste tid, og nu skulle det være en realitet.

Ingen af klubberne har bekræftet handlen, men det har til gengæld det ivorianske fodboldforbund på sin Twitter-profil.

Bony befinder sig lige nu i landsholdstjeneste og forbereder sig til Africa Cup of Nations med Elfenbenskysten.

Manchester City-manager Manuel Pellegrini har tidligere i januar bebudet et angriberkøb, og ifølge engelske medier betaler klubben 28 millioner pund for Bony svarende til 268 millioner kroner.

Michael Laudrup hentede Bony, da han var manager i Swansea. Dengang i 2013 blev Bony hentet for 12 millioner pund i den hollandske klub Vitesse Arnhem.

Med 20 mål er Wilfried Bony den mest scorende i Premier League i kalenderåret 2014. I denne sæson har han foreløbig scoret ni gange.

HUSK at du kan se masser af LIVE action fra Premier League i den kommende weekend. Vi er med lørdag fra kl. 15.00 på TV3+ med QPR mod Manchester United.

Andre gode nyheder