Gå til hovedindhold

BBC: Gladbach-stjerne millimeter fra Arsenal-skifte

BBC: Gladbach-stjerne millimeter fra Arsenal-skifte

Af: Ritzau

Granit Xhaka er tæt på at kunne kalde sig Arsenal-spiller, skriver BBC.

Rygterne har længe svirret om Granit Xhakas skifte til Arsenal, og nu ser det ud til, at det kun er de sidste marginaler, der mangler.

I hvert fald skriver BBC, at parterne er blevet enige om en aftale, der sender Xhaka til England for en pris omkring 290 millioner kroner.

Den 23-årige schweizer er angiveligt fløjet til London for at færdiggøre de personlige detaljer i kontrakten og gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Granit Xhaka har været én af de helt store profiler i Bundesligaen i denne sæson og blev noteret for 28 kampe. Han har spillet 41 landskampe for Schweiz.

Andre gode nyheder