Gå til hovedindhold

Spanier triumferer i afbrudt løb med kaos, regn og styrt

Af: Andreas Roesen

Japans grand prix brød på al den dramatik, man kan forestille sig.

Et heftigt regnvejr gjorde nemlig forholdene særdeles drilske for rytterne ved søndagens MotoGP-løb.

Undervejs blev løbet afbrudt i en længere periode, da Johann Zarco bragede ude i rabatten og røg af sin motorcykel, men han slap heldigvis uden de store skræmmer, men måtte alligevel opgive at gennemføre løbet. 

Og selve løbet blev da heller ikke kørt til ende, for godt og vel trefjerdedele igennem blev det afbrudt på ny, og denne gang kom vi ikke i gang igen. 

Der blev dog stadig delt fuldt antal point ud.

Vinderen blev Prima Pramac-rytteren Jorge Martin, der med sejren nu blot er tre point efter Pecco Bagnaia i den samlede stilling. 

Lidt af et comeback for spanieren, der for godt og vel en måned siden var 66 point efter i den samlede stilling. 

Netop Bagnaia blev toer ved dagens løb, mens legenden Marc Marquez fuldendte podiet med tredjepladsen, der er hans bedste placering i 2023. 

**Se højdepunkterne fra det vilde løb i klippet oven over. **

Andre gode nyheder