Pecco Bagnaia tog sæsonens niende sejr ved løbet i Thailand.
Den tætte mesterskabskamp fortsætter for fulde drøn i MotoGP.
De to rivaler Pecco Bagnaia og Jorge Martin kæmper en indædt kamp om VM-titlen, og ved Thailands Grand Prix var det igen de to kamphaner, der kæmpede med om sejren.
Italienske Bagnaia snuppede sejren i et løb, der blev præget af et stort regnskyl, der gjorde Chang International Circuit udfordrende for rytterne.
Den store rival Jorge Martin sikrede sig andenplads, efter Marc Marquez styrtede på et afgørende tidspunkt.
Det betyder, at Martin har 17 point ned til Bagnaia i den samlede stilling.
Der resterer to løbsweekender i sæsonen. I næste uge er MotoGP-feltet i Malaysia, mens det hele afgøres om tre uger i spanske Valencia.
I videoen over artiklen kan du se højdepunkterne fra dagens løb i Thailand.
Magnus Bindner Gohr
magnus.gohr@viaplaygroup.com







