Gå til hovedindhold

MotoGP: Bastianini henter sæsonens første sejr

Af: Christian Nielsen

I videoen herover kan du se dugfriske højdepunkter fra søndagens MotoGP-løb i Malaysia.

Søndag morgen dansk tid blev Malaysias Grand Prix afviklet på Sepang International Circiut, og her overraskede Enea Bastianini ved at snuppe sæsonens første sejr efter et 2023, hvor italieneren har været ramt af både skader og uheld.

Alex Marquez havde også et flot løb, men den 27-årige spanier måtte dog nøjes med andenpladsen, mens Pecco Bagnaia endte på tredjepladsen.

Jorge Martin sluttede på løbets fjerdeplads, og han er dermed 14 point efter Bagnaia i den samlede stilling, inden det i de kommende to weekender går løs med sæsonens to sidste løb, der køres i henholdsvis Qatar og Valencia.

I videoen herover kan du se højdepunkterne fra Malaysias Grand Prix.

HUSK at du kan se alle MotoGP-løb direkte på Viaplay.

Andre gode nyheder