Af: Janni Storm
16 sæsoner hos det samme amerikanske racerteam. Derfor har det ikke været nemt at tage afsked med holdet, som Magnussen betegner som sin anden familie.
I en rørende klumme til motorsport.com tager Jan Magnussen afsked med holdet, der har været danskerens andet hjem de seneste 16 år.
-Det er altid hårdt at forlade et team, men når du har været med den samme organisation og mange af de samme personer i 16 år, så er det endnu sværere. Men Petit Le Mans var mit sidste løb for Corvette Racing.
-Jeg startede hos Corvette i 2004 og i over de +150 løb jeg har kørt for dem, der har jeg været heldig nok til at udleve nogle af mine vildeste racer-drømme. Fire mesterskaber, inklusiv 2017 og 2018 back-to-back-titler, fire sejre på Le Mans, fire sejre på Sebring og en sejr på Daytona. Intet af det havde været muligt uden det fantastiske team hos Corvette Racing og GM.
-At sige farvel er altid hårdt, men minderne jeg har fra de seneste 16 år vil aldrig blive glemt, og for dem vil jeg altid være taknemlig.
Men hvad skal Jan Magnussen så nu, er der nok rigtig, rigtig mange der spørger om?
Selv forklarer han (heldigvis) at han ikke er færdig med at køre racerløb.
-Selvom det er afslutningen hos Corvette, så er jeg ikke færdig bag rattet endnu. Racing er i mit blod og det er en del af den jeg er, så min intention er at blive ved med at køre race i 2020 og fremad.
-Den største udfordring bliver nok at undgå at køre i den forkerte pitbox. Jeg føler i den grad at jeg stadig har meget at tilbyde et team og jeg ser frem mod en ny start i 2020.
Janni Storm
janni.storm@tv3sport.dk










