I den kommende weekend kan du se "Race of Champions" på Viplay og TV3 SPORT.
Du kan glæde dig til masser af motorsports-action i denne weekend, når Viaplay og TV3 SPORT byder på "Race of Champions.
Her bliver der blandt andet mulighed for at følge den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen, den firedobbelte Formel 1-verdensmester Sebastian Vettel, Formel 1-køreren Mick Schumacher og den syvdobbelte NASCAR-mester Jimmie Johnson.
Og der venter stjernerne nogle enorme udfordringer, for denne gang er den varme asfalt byttet ud med kulde, is og sne.
I år foregår det hele nemlig i den svenske by Piteå, der ligger godt 100 kilometer fra polarcirklen, og her skal det blive spændende at se, hvem af de store stjerner, der er stærkest på det glatte og totalt uforudsigelige underlag.
Lørdag gælder det Nations Cup, hvor kørerne skal dyste om, hvem der er verdens hurtigste nation. Her er vores egen Tom Kristensen parret med den svenske rally-verdensmester Johan Kristoffersson - og sammen udgør de "Team Nordic".
Søndag går det så løs med den individuelle dyst, og her venter der flere fede dueller allerede i ottendedelsfinalerne, hvor Tom Kristensen brager sammen med den tidligere Formel 1-stjerne David Coulthard, mens Formel 1 og NASCAR tørner sammen, når den dobbelte F1-verdensmester Mika Häkkinen møder den syvdobbelte NASCAR-mester Jimmie Johnson.
**Vi ses lørdag og søndag på Viaplay og TV3 SPORT til "Race of Champions" - vi sender begge dage fra kl. 12.00. **
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










