Gå til hovedindhold

Danskerassist i Seattles overtidssejr i NHL

Af: Mathias Høj Jensen

Det blev til blandt andet til en dansk assist i Seattle Krakens sejr over formstærke Detroit Red Wings.

Oliver Bjorkstrand leverede en assist i Seattles Krakens sejr på 4-5 over Detroit Red Wings efter overtid natten til onsdag.

Danskeren lagde op til 1-2 scoringen, da Jaden Schwartz sendte pucken i mål.

I tredje periode kom Detroit Red Wings tilbage efter at være bagud 1-3. Blandt andre formstærke Dylan Larkin og Alex DeBrincat kom på måltavlen, inden Seattle Krakens Jared McCann tvang kampen ud i forlænget spilletid med scoringen til 4-4.

Jordan Eberle blev den helt store helt med sejrsscoringen til 4-5.

Med sejren er Oliver Bjorkstrand og Seattle Kraken på en 12. plads i Western Conference, mens Detroit Red Wings ligger nummer 2 i Eastern Conference.

Se highlights fra kampen i videoen over artiklen.

Natten til torsdag viser vi New Jersey Devils - Washington fra klokken 1.35 på Viaplay og TV3 Sport.

Andre gode nyheder