Gå til hovedindhold

Capitals overtager slutspilsplads

Af: Nikolaj Aufeldt

I nat var der direkte duel om en placering på den sidste slutspilsplads i Eastern Conference, hvor Detorit Red Wings tørnede sammen med Washington Capitals på isen.

Derfor var det en ekstremt vigtig kamp, hvor gæsterne efter slid og slæb trak sig sejrsrigt ud.

Forinden opgøret havde de tabt hele seks kampe i streg.

Med nattens resultat overtager Washington Capitals pladsen og placerer Detroit lige udenfor, sammen med både Pittsburgh og Philadelphia.

Der resterer kun fire grundspilskampe for hvert hold, så det bliver spændende til det sidste, da det kun er ét point, der skiller de tre hold ad.

I nattens kamp var det selvfølgelig Alexander Ovechkin der blev matchvinder. Det gjorde han med sin 30. sæsonscoring. Samtidig blev han historisk, da han nu er den eneste spiller i NHLs historie, der har scoret minimum 30 mål i hele 18 sæsoner.

Nattens anden store profil blev Washington-målmanden Charlie Lindgren der stod som en mur. Hele 42 redninger blev det til, inden Patrick Kane fik spoleret hans shutout med scoring lige inden lukketid.

Husk at du kan se samtlige NHL-kampe på Viaplay.

Andre gode nyheder