Gå til hovedindhold

Ung duo forlænger med Ringkøbing

Ung duo forlænger med Ringkøbing

Af: Ritzau

Ringkøbing-cheftræner Lars Rasmussen vil for den kommende sæson fortsat råde over den unge og dynamiske duo i form af Kirstine Kjeldgaard og Line Hindhede.

Brikkerne er så småt ved at falde på plads i Ringkøbing Håndbold til den kommende sæson, hvor træner Lars Rasmussen må vinke farvel til prominente navne som Mathilde Neesgaard, Champions League-vinderen Zeljka Nikolic og landsholdsstregen Mia Biltoft.

Nu kan den karismatiske cheftræner i afskedens stund glæde sig over at holde på den 22-årige Kirstine Kjeldgaard og 20-årige Line Hindhede.

  • Det er to piger, der er meget velansete i truppen. De kommer altid med en god indstilling og godt humør, og gør alt, hvad de kan til træning, fortæller Lars Rasmussen til klubbens hjemmeside.

  • De har jo ikke fået så meget spilletid, men man hører ingen brok. De kæmper bare videre, og det sætter jeg pris på.

Kirstine Kjeldgaard, der kom til klubben i 2014, gør klar til sin tredje sæson i den lyserøde Ringkøbing-trøje.

  • Jeg synes, jeg udvikler mig godt, og selv om jeg ikke spiller så meget, som jeg gerne vil, så trives jeg i klubben, og så handler det om at levere varen til træning og gribe de muligheder, jeg får, understreger hun.

Anderledes ser det ud for Line Hindhede, der sporadisk har været inde omkring ligatruppen i Ringkøbing.

Hun bor på college i Skjern, hvor hun primært har slået sine folder i kampe på andet holdet i 3. division.

  • Jeg går efter at udvikle mig som håndboldspiller. Det er klart, man får størst udvikling med spilletid på førsteholdet, men jeg udvikler mig også med den gode træning, påpeger hun.

Andre gode nyheder