Kroatisk keeper færdig i Ringkøbing

Af: Ritzau
Efter en enkelt sæson forlader den kroatiske keeper Simona Hajduk både Ringkøbing Håndbold og dansk håndbold.
Den 26-årige kroat lavede et opsigtsvækkende skifte til dansk kvindehåndbold i sidste sæson, hvor hun i samarbejde med makkeren Natasja Clausen har vogtet buret i Ringkøbing Håndbold.
Men det bliver ved den ene sæson for Simona Hajduk, der ikke kunne blive enig med ringkøbingenserne om at forlænge aftalen.
-
Det var meget hårdt for mig i starten at være i et nyt land langt fra familien uden at kende nogen. Men jeg ville ikke bare give op og bare tage hjem, fortæller Simona Hajduk til klubbens hjemmeside.
-
Jeg overbeviste mig selv om, at jeg skulle tage udfordringen op og kæmpe, og det er jeg stolt over, at jeg gjorde, uddyber hun.
Hvor karrieren fortsætter henne, er kroaten dog ikke helt sikker på endnu.
Helt konkrekt har hun tre tilbud i skrivebordsskuffen, hvoraf ingen af dem er danske. Målvogteren har i denne sæson stået med en redningsprocent på 33, hvor hun har ageret andetvalg for Natasja Clausen.
Simona Hajduk har i det forgangne år boet hos en dansk familie, som hun også forlader til sommer.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









