Gå til hovedindhold

Kulturbærer stopper i Ringkøbing

Kulturbærer stopper i Ringkøbing

Af: Ritzau

Efter denne sæson slutter fire års samarbejde mellem Ringkøbing Håndbold og Janni Brandt Andersen, der endnu ikke vil sætte navn på sin nye arbejdsgiver.

Lørdag eftermiddag slutter sæsonen for Ringkøbing Håndbold, der mod Ajax København kan sikre sig den endegyldige overlevelse i Primo Tours Ligaen.

For Janni Brandt Andersen bliver det også i denne omgang den sidste optræden i den lyserøde Ringkøbing-dragt, hvorfor hun har valgt at søge mod nye udfordringer.

  • Jeg har det lidt blandet med det. Det er sørgmodigt, fordi har jeg har haft det godt i Ringkøbing, og udviklet mig meget som spiller, selv om jeg ikke har spillet så meget, fortæller hun til klubbens hjemmeside.

  • Jeg har valgt en ny klub, hvor jeg forventer en del mere spilletid og ansvar. Det er ikke en ligaklub, men der er ambitioner om udvikle sig som klub, og derfor ser jeg et spændende perspektiv.

Janni Brandt Andersen er den syvende spiller, Ringkøbing Håndbold vinker farvel til efter sommerferien.

Blandt profilerne findes Mathilde Neesgaard, Zeljka Hajduk og landsholdsstregen Mia Biltoft.

Ringkøbing har dog skrevet med spillere som Sille Thomsen, der kommer fra Viborg HK, den svenske Silkeborg-Voel landsholdsfløj Michaela Ek og det unge FCM-talent Jane Mejlvang.

Klokken 15.00 lørdag fløjtes den anden kvalifikationskamp op mod Ajax.

Den første kamp vandt Lars Rasmussens tropper 20-24.

Andre gode nyheder