Uden at imponere: Magnus Landin lukker kampen for Kiel!
Uden at imponere hentede THW Kiel torsdag en pligtsejr ude over Stuttgart med 30-27.
Kiel gjorde torsdag sit for at holde sig inde i den tyske mesterskabskamp i Bundesligaen.
På udebane besejrede danskerklubben Stuttgart med 30-27 i en kamp, hvor Kiel i perioder vaklede, men alligevel lykkedes det gæsterne at tagage sejren til slut.
Danske Niklas Landin leverede i første halvleg en scoring fra eget felt, men landsholdskeeperen havde ikke sin bedste dag og blev mod slutningen bænket til fordel for Andreas Wolff, der kom ind og bidrog med flere gode redninger i slutfasen.
Brormand Magnus Landin havde heller ikke nogen god dag på kontoret. Undervejs havde han to store afbrændere, men han kunne glæde sig over at notere sig for kampens sidste scoring.
Du kan se Landins scoring og hele afslutningen på kampen i klippet ovenfor.
Flensburg-Handewitt vandt samtidig med 31-22 hjemme over Bietigheim, og dermed fastholder danskerklubben forspringet på fire point ned til Kiel, der desuden har spillet en kamp mere i Bundesligaen.











