Gå til hovedindhold

Gode nyheder: Simon Pytlick giver positiv status på skade

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

Simon Pytlick har siddet ude med en skade noget tid, og i et interview i pausen mellem Flensburg-Handewitt og Wetzlar giver han en status på skaden. Og der er godt nyt.

Der er ikke længe til EM i håndbold løber af stablen, og med Danmark blandt favoritterne er der brug for de bedste spillere for at gå hele vejen.

Simon Pytlick har været en af de vigtige spillere i de seneste slutrunder, og nu ser det ud til, at han måske kan komme tilbage i de rødhvide farver.

Pytlick fortæller nemlig, at det går godt med foden, og at han i morgen skal træne med sammen med resten af Flensburg-holdet for første gang, sidne han blev skadet.

Der er altså godt nyt til Nikolaj Jakobsen og det danske landshold, men også til Nikolej Krickau og Flensburg-Handewitt, der lige nu kæmper for at hænge med i toppen af Bundesligaen.

Hvordan det helt præcist går med Pytlicks god, og hvordan det har været at sidde ude, det kan du høre i interviewet her i videoen.

Lørdag og søndag kan du se Bundesliga på Viaplay. Først er det Magnus Landin og Kiel, der skal op mod Erlangen. Søndag er det så Magdeburg med Magnus Saugstrup på holdet, der skal en tur til Melsungen.

Andre gode nyheder