Tyskland choksejrer stort over Sydkorea

Af: Ritzau
Sydkorea var foran ved pausen 15-14, men de måtte alligevel indkassere deres første VM-nederlag til Tyskland på hele 28-40.
Efter de første 30 minutter lignede det hele egentlig sig selv.
Opgøret mellem Sydkorea og Tyskland var jævnbyrdigt, og de to hold fulgtes ualmindelig pænt ad.
Dog var det de sydkoreanske småfavoritter, der kunne gå i omklædningsrummet med en spinkel 15-14-føring i bagagen, men i anden halvleg var publikum i Sydbank Arena i Kolding vidne til et kollaps af de større.
Absolut intet fungerede for de fadrappe sydkoreanere specielt i defensiven, hvor de som anden halvleg tog form kom mere og mere håbløst bagud mod det fremadstormende tyske mandskab.
Målene peb ind bag ørene på de koreanske keepere, der havde rigtig svært ved at få ram de tyske storskytter, der smed boldene ind efter behag.
Sejren til Jakob Vestergaards tyske tropper betyder, at de rykker op á point mod Sydkorea, der begge har fire point.
I gruppespillets sidste kamp møder Tyskland Congo, mens Sydkorea har drillepinden Argentina, der spillede lige op med Brasilien i 19-23-nederlaget.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






