Gå til hovedindhold

Klavs Bruun udtager usædvanlig trup til EM-kval

Klavs Bruun udtager usædvanlig trup til EM-kval

Af: Ritzau

Klavs Bruun Jørgensen har blandt andre indkaldt Fie Woller, Cecilie Greve, Mette Tranborg og Mia Rej til EM-kvalifikationskampen mod Rusland den 9. marts.

Landstræneren satte torsdag navne de på 16 spillere, der mandag den 7. marts flyver til Astrakhan for om onsdagen at spille mod det russiske kvindelandshold i EM-kvalifikationskampen.

I truppen er VM-profilerne Rikke Skov, Sandra Toft Maria Fisker og Louise Burgaard blandt andre ikke med, hvorfor der er blevet plads til følgende 16, meddeler Dansk Håndbold Forbund på deres hjemmeside:

Målvogtere: Rikke Poulsen, Viborg HK Cecilie Greve, Randers HK

Fløjspillere: Trine Østergaard, FCM Håndbold Anne Mette Pedersen, København Håndbold Ann Grete Nørgaard, Viborg HK Fie Woller, FCM Håndbold

Stregspillere: Stine Bodholt, Team Esbjerg Kathrine Heindahl, Randers HK Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold

Bagspillere: Anna Sophie Okkels, SK Aarhus Kristina Kristiansen, NFH Mette Tranborg, SK Aarhus Stine Jørgensen, FCM Håndbold Anne Mette Hansen, København Håndbold Mia Rej, København Håndbold Pernille Holmsgaard, København Håndbold

Seks profiler var ikke med til VM-slutrunden i Danmark, hvor København Håndbolds playmaker Mia Rej kan få sin debut på det danske kvindelandshold.

Rikke Skov har meldt fra til turen til Rusland grundet træthed, mens Maria Fisker døjer med en mindre fodskade, som hun er ved at komme sig over.

Torsdag den 10. marts møder Sandra Toft, Rikke Skov, Camilla Dalby og Mia Biltoft så ind i landsholdslejren.

Andre gode nyheder