Tvis-chef: Magisk CWC-guld måske klubbens største

Af: Ritzau
Guldtriumfen i Cup Winners Cup mener cheftræner Pether Krautmeyer, lægger oppe i den høje ende af skalaen for store bedrifter i Team Tvis Holstebros historie.
To gange EHF Cup-guld i 2013 og 2015 er det blevet til for Team Tvis Holstebro.
I weekenden kunne vestjyderne så føje endnu en europæisk titel til CV'et -- denne gang Cup Winners Cup som af det europæiske håndboldforbund faktisk er rangeret højere end EHF Cuppen.
Cup Winners Cup lægger lige under Champions League på rangstien, og derfor er Pether Krautmeyer heller ikke bleg for at udråbe guldtriumfen som en af de største i klubbens 16 årige lange historie.
-
Guldet var jo et mirakel, kan man sige. Som træner og spiller på et hold, vil man altid gerne vinde noget. Det er vigtigt for pigerne at vinde noget sammen, og det er dejligt at kunne tage noget positivt med sig, fortæller Pether Krautmeyer til tv3sport.dk.
-
Det er måske den største bedrift i klubbens historie -- ingen tvivl om det. Jeg er utrolig stolt af pigernes indsats.
I lørdagens returkamp mod russiske Lada troppede Team Tvis Holstebro op med et firemålsforspring i bagagen.
Men starten på returkampen gav Pether Krautmeyer en smule bange anelser.
-
Vi startede faktisk rigtig dårligt. Der var mange spillere, der ikke var klar og som var nervøse. Linn Blohm får 2 x 2 minutters udvisninger i løbet af 10 minutter.
-
Så kom vi i gang og fik alle spillere på banen. Vi var lidt heldige, fik nogle gode kontramål og kom foran ved pausen, og det gav noget ekstra energi. Vi havde en god fornemmelse i pausen, og derefter havde vi fuldstændig kontrol på kampen.
Ladas desperate forsøg på at få halet ind på Tvis Holstebros pludselige store føring, lød på at mandsopdække og holde svenske Nathalie Hagman ude af kampen.
Men det blev faktisk ikke noget synderligt stort problem for de vestjyske gæster at få løst den problemstilling, forklarer Krautmeyer.
-
Jeg var faktisk glad for, at de mandsopdækkede Hagge. For jeg synes, vi også kan spille godt 5 mod 5. Vi havde nemt ved at score og så fik vi styr på forsvaret sammen med Silje Solberg, der også tog fra.
-
Efter kampen havde jeg ingen ord til pigerne. Det var bare en sindssyg bedrift, som var meget stort. Det har været en sæson, hvor vi har haft mange bump på vejen med skader og forskellige ting, men det er bare kæmpestort at vinde Cup Winners Cup, slutter cheftræneren.
Team Tvis Holstebro vandt den første kamp 31-27.
Returkampen blev vundet 25-30 og dermed løb det samlede slutresultat op på 52-61.
I aften spiller klubben den anden bronzekamp mod Viborg, hvor vestjyderne har et syvmålsforspring med sig.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








