TTH-boss med fokus på Norges svar på ’Mulle’

Af: Ritzau
I Team Tvis Holstebros første Cup Winners Cup-semifinale på udebane mod franske Issy Paris, har cheftræner Pether Krautmeyer særligt fokus på den norske verdensmester Stine Bredal Oftedal.
Håndboldsæsonen og kalenderåret er gået ind i sit forår, og det betyder, at semifinalerne i Cup Winners Cup står for døren.
Team Tvis Holstebro har taget den lange tur til Paris for at møde Issy Paris i den første Cup Winners Cup-semifinale.
Pether Krautmeyer understreger vigtigheden af, at hans mandskab er 100 procent klar fra start for at få så godt et udgangspunkt hjem til returkampen som muligt.
-
De to kampe viser meget godt, hvad håndbold handler om: At være klar, påpeger cheftræneren over for klubbens hjemmeside.
-
De har mange dygtige spillere, men det er klart, at vi skal have styr på Stine Oftedal, der er det norske svar på 'Mulle', uddyber Pether Krautmeyer.
Semifinalebraget fløjtes op klokken 18.00.
Returkampen finder sted søndag om en uge i Gråkjær Arena.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








